Spøgelset på Loftet

 

Som de fleste ved, er Korporalskroen i dag lavet om til restaurant, men bag de pudsede vægge findes stadig de gamle mure og bjælker, og på en eller anden måde har en af kroens tidligere beboere ‘overlevet’ i en af de gamle bygninger. Det er især på loftet over den gamle købmandsbutik, at der adskillige gange er blevet hørt uforklarlige lyde. 

En af antikkens medarbejdere Bent fortæller:
“Det er sket adskillige gange at jeg har hørt at der var kunder på 1. salen, men når jeg så kom derop så var der helt tomt. Jeg er helt sikker på at jeg både hørte fodtrin og gulvet knage.” To andre ansatte, som bor i den anden ende af den længe hvor købmanden ligger fortæller også, de har adskillige gange hørt lyde fra loftet om natten. Den ene fortæller: “Flere gange om natten har jeg været sikker på at der var indbrud i butikken. Vi kunne høre, at der var nogen der gik rundt deroppe, og at der blev slæbt rundt på tingene. Men da vi så kom derop, var der ikke nogen! Alt var helt normalt og tingene stod på deres plads.”

 

Hvem det er, der præcis hjemsøger de gamle bygninger vides ikke, men kigger vi på kroens historie, kan vi måske komme med et bud. I en gammel artikel om kroen skriver førstelærer V. Mortensen nemlig følgende: “Den 18. december 1803 havde en mand ved navn Hans Tvede overtaget kroen og giftede sig på denne dag med jomfru Kirstine Magdalene Sørensdatter. Men ægteskabet varede kun to år. Tirsdag den 15. oktober 1805 indtraf det ubehagelige at kromand Hans Tvede hængte sig i et udhus. Han havde længe gået i urolige tanker og levet i et uforligeligt ægteskab. Liget blev dog med øvrighedens tilladelse begravet på kirkegården, og præsten holdt en passende tale ved graven, til advarsel for andre. Året efter giftede enken sig med Diderich Henric Mekling, som herefter var kromand i 11 år.”

Dette er dog ikke det eneste dødsfald, som er hændt på kroen, for omkring år 1700 finder man følgende historie:

“Tiåret efter blev et ulykkesår for familien (kromand Simon Michelsen og hans kone Sidsel Pedersdatter) idet ikke mindre end fire personer på kroen døde i løbet af en måneds tid. Først begraves en gammel kvinde Maren Madsdatter, som gik til hånde på kroen og derefter kromandes kone Sidsel. Et par uger senere døde kromanden selv og to dage efter ham hans tjenestekarl Erik Christensen.” Om kromanden står der i kirkebogen, at han døde af ‘den smitsomme syge’. Det var pesten som på det tidspunkt rasede i hovedstaden og bortrev 20.000 mennekser, hvilket var godt halvdelen af byens befolkning. Selv om det ikke nævnes er det ret afgjort at de tre andre døde af den samme sygdom, og den kunne jo let føres med de vejfarende ud af hovedstaden. På tidspunktet for denne historie lå kroen endnu nede ved vandet, men det er de gamle bygninger man flyttede op til landevejen hvor de i dag ligger, så hvem ved? Måske er det en af de nævnte, som stadig spøger på loftet over den gamle købmandsgård.